Hvordan bliver man chef? Sådan bliver du leder

on

Uddannelse, faglighed, erfaring og lyst til at lede. Det er ingredienserne, man skal samle sammen, hvis man gerne vil ende i en direktør- eller lederstol.

En vigtig ting at huske, hvis man gerne vil ende som leder, er, at det altså kræver hårdt arbejde. Der lægges rigtig mange arbejdstimer som leder.. Colourbox

»Start med at finde ud af, hvad du gerne vil lede. Det er det bedste udgangspunkt. Du bliver en bedre filialleder i en modebutik, hvis du rent faktisk interesserer dig for mode,« siger Sven Bislev, der er dekan på Copenhagen Business School.

Torben Theilgaard, leder af Studievalg København der vejleder unge om valg af studie, møder ofte unge, der forestiller sig en fremtid som førerhund i eget eller andres virksomhed.

»Man skal overveje, hvorfor man gerne vil være direktør eller leder. Er det pengene, der trækker? Det kræver ofte mange arbejdstimer. Og det skal man ville,« siger han.

Men han anbefaler ligesom Sven Bislev, at man som udgangspunkt kaster sig over en uddannelse, som man interesserer sig for.

»Inden for de fleste fag er det muligt at gå ledervejen,« siger Torben Theilgaard.

Man kan sagtens tage en uddannelse som for eksempel revisor eller lærer og så senere blive leder.

»De fleste kan lære at være leder i en eller anden sammenhæng. Der findes uddannelser, hvor man kan få omsat det indblik, man har i et bestemt fag, til at kunne organisere,« siger Sven Bislev.

Der findes flere forskellige efteruddannelser – nogle helt specifikke for for eksempel journalister, der skal være redaktører. Og så er der bredere uddannelser som for eksempel HD på handelshøjskolerne. Men for de fleste begynder det på gulvet – også efter en lang uddannelse.

»De fleste skal vente med at blive ledere, til de har haft et medarbejderjob. Så lærer man organisationen at kende og logikken i det fag, man arbejder med. Det er de bedste forudsætninger for at lede,« siger Sven Bislev.

Men ud over forskellige efteruddannelser kan man kaste sig over en lederuddannelse i hæren.

»Officeruddannelsen er en lederuddannelse, men man skal selvfølgelig have lyst til militæret og det, der følger med. Bagefter er der mulighed for at få lederstillinger i det civile erhvervsliv,« siger leder af Studievalg København Torben Theilgaard.Løn og arbejdeDet tjener en leder:• Løn. I det private erhvervsliv tjente en leder i 2010 i gennemsnit 51.508 kroner om måneden, mens en leder i den offentlige sektor i gennemsnit må nøjes med 43.549.• Uddannelse. Jo længere en uddannelse, man har som leder, desto højere løn får man også. En leder i det private erhvervsliv med en lang, videregående uddannelse tjente i 2010 i gennemsnit 72.300 kroner, mens en leder med en kort, videregående uddannelse i gennemsnit tjente 50.240 kroner.Så meget arbejder en leder:• Arbejdstid. Jo højere ledelsesniveau, desto længere er arbejdstiden. Topledere arbejder i gennemsnit 51 timer ugentligt, mens ledere uden personaleansvar arbejder 42 timer om ugen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *